top of page

22 post-it sedler på et skrivebord – sådan ser tavs viden ud i hjemmeplejen 

  • Writer: Pondoo
    Pondoo
  • Mar 13
  • 2 min read

“Der ligger 22 lapper på mit bord. Det er 22 lapper med specielle hensyn, jeg skal indarbejde i min planlægning – som kun jeg kender. Hvis de ligger på mit bord, kan andre i det mindste se dem, når jeg er syg.” 


Sådan lød det fra en planlægger under en workshop.  De små sedler repræsenterer noget, som mange i hjemmeplejen vil kunne genkende: tavs viden. 


 

Den viden, der ikke står i systemet 

Tavs viden er den viden, der håndteres i det daglige arbejde, men som ikke nødvendigvis fremgår af systemerne. 


Det kan være hensyn til borgere: 

  • en borger der bliver utryg ved for mange forskellige medarbejdere 

  • et besøg der helst skal ligge tidligt på dagen 

  • behov for lidt ekstra tid hos bestemte borgere 


Og det kan også være hensyn til medarbejderne i de udekørende teams, for eksempel en medarbejder der ikke kan gå på trapper eller en, der er familiært tilknyttet en borger.


Det er ofte små hensyn – men med stor betydning for kvaliteten i hjemmeplejen. Planlæggerne kender dem. De arbejder med dem hver dag. Men de er ikke altid dokumenteret eller synlige for andre. 

 

Et mønster vi ser mange steder 

Når vi arbejder med planlægning i hjemmeplejen, ser vi ofte det samme billede på tværs af kommuner.  Vigtig viden ligger på post-it sedler, i notater eller i hovedet på planlæggeren  Planlægningen er nemlig ikke kun et logistisk puslespil. Den bygger også på erfaring, relationer og faglig dømmekraft. Det er en styrke. Men det gør også planlægningen sårbar.


Når vigtig viden ligger hos én person 

Hvis kritisk viden om planerne primært ligger hos én medarbejder, opstår der nogle helt konkrete udfordringer: 

  • Hvad sker der, hvis planlæggeren er syg?  

  • Hvordan deles erfaringer mellem planlæggere? 

  • Hvordan prioriterer man mellem forskellige hensyn, når alt ikke kan lade sig gøre? 


Det lægger et stort pres på planlægningsfunktionen. For der sidder dygtige planlæggere med stor indsigt, der naturligvis gerne vil tage hensyn til både borgere og kolleger – og samtidig få hverdagen til at hænge sammen. 


Når tavs viden bliver synlig 

En vigtig del af arbejdet med planlægning handler derfor om at gøre tavs viden mere synlig og tilgængelig


Når hensyn og præferencer kan indgå i planlægningen, kan de: 

  • deles mellem planlæggere 

  • prioriteres mere transparent 

  • indgå systematisk i planerne 


Det betyder ikke, at planlæggerens erfaring bliver mindre vigtig. Tværtimod. Men erfaringen bliver fastholdt og delt, så den ikke forsvinder, hvis én medarbejder er fraværende. 

 

De små hensyn med stor betydning 

Historien om de 22 post-it sedler siger noget vigtigt om hjemmeplejen. Den viser, hvor mange små hensyn der indgår i planlægningen hver eneste dag. Men den viser også, hvor meget vigtig viden der stadig ligger uden for systemerne. Ved at gøre denne viden synlig kan planlægningen blive mindre sårbar og samtidig bedre understøtte det, der i sidste ende betyder mest; de små hensyn med stor betydning for borgerne. 

 


CTA _ 3_back.webp

Vil I være med til at forbedre fremtidens omsorgsektor?

Kontakt os i dag for et uforpligtigende møde.

bottom of page