top of page

Pondoo udvider partnerkredsen

  • Writer: Pondoo
    Pondoo
  • Jul 1
  • 2 min read

Kim Hanmark bliver ny Konsulentdirektør og partner

Pondoo styrker ledelsen og udvider partnerkredsen med Kim Hanmark, der tiltræder som Konsulentdirektør og Partner den 1. juli 2026.


Kim Hanmark får ansvaret for at udvikle Pondoos implementerings- og rådgivningsforretning med fokus på at hjælpe kommunerne med at få størst mulig værdi af vores løsninger. Teknologi skaber først reel værdi, når den bliver en naturlig del af hverdagen - forankret i ledelsen og de arbejdsgange, medarbejderne møder hver dag.


Samtidig er erfaringerne fra kommunerne de vigtigste input til den videre udvikling af Pondoos løsninger. Derfor får Kim også en central rolle i at bringe behov og erfaringer fra praksis med ind i produktudviklingen. Det gælder blandt andet nye moduler inden for ledelsesinformation, simulering og datadrevet planlægning - herunder næste generation af værktøjer til kapacitets- og vagtplanlægning.


“Vi oplever et behov for at hjælpe kommunerne med at lykkes organisatorisk. Samtidig er det netop samarbejdet med kommunerne, der giver os den indsigt, som driver vores produktudvikling. Kim får en central rolle i at bygge bro mellem kommunernes hverdag og vores produktudvikling, så vi fortsat udvikler løsninger med afsæt i kommunernes virkelighed,”

siger Gitte Sandlykke, CEO og medstifter af Pondoo.


Kim Hanmark og Gitte Sandlykke


Erfaring med at skabe værdi gennem teknologi

Kim Hanmark kommer til Pondoo med mere end 25 års erfaring med implementering af teknologi, digital transformation og udvikling af konsulentforretninger. Gennem sin karriere har han haft ledende roller med ansvar for konsulentorganisationer, kundeimplementeringer og forretningsudvikling.


Flere i Pondoo’s ejerkreds har tidligere arbejdet sammen med Kim og kender ham som en stærk leder med stor kundeorientering og en særlig evne til at omsætte teknologi og data til konkrete forbedringer i organisationer.


“Det, der tiltrak mig ved Pondoo, er et unikt produkt, som allerede har bevist sin styrke på et område, der mange steder er under et konstant pres. Et pres, som desværre ikke bliver mindre i fremtiden. Jeg glæder mig til at være med til at sikre, at kommunerne får størst mulig værdi af løsningen, og til sammen med kommunerne at udvikle de næste løsninger,”

siger Kim Hanmark.



Pondoo udvikler AI-understøttede planlægnings- og beslutningsværktøjer til ældreområdet med én ambition: at skabe mere tid til omsorg.


Løsningerne hjælper kommunerne med at omsætte intentionerne i ældrereformen til praksis gennem intelligent planlægning, bedre beslutningsstøtte og et stærkere datagrundlag for ledelse. Alt udvikles i tæt samarbejde med kommunerne, så teknologien tager udgangspunkt i den hverdag, den skal understøtte.



CTA _ 3_back.webp

Vil I være med til at forbedre fremtidens omsorgsektor?

Kontakt os i dag for et uforpligtigende møde.

bottom of page