Stilling
Implementeringskonsulent

Vi søger en implementeringskonsulent, der kan skabe stærke relationer og sikre succesfuld forandring i hjemmeplejen.
Vil du være med til at skabe bedre velfærd gennem teknologi?
Hos Pondoo udvikler vi intelligent software, der hjælper kommuner med at planlægge hjemmepleje smartere. Vores løsning frigiver tid til omsorg og giver medarbejdere og borgere en hverdag med større kontinuitet og kvalitet. Med stigende efterspørgsel og stor politisk interesse – bl.a. fra KL’s nye skaleringssamarbejde – søger vi en erfaren implementeringskonsulent, der kan tage ansvaret for at få vores løsning sikkert i mål ude i kommunerne.
Din rolle
Som implementeringskonsulent i Pondoo får du ansvaret for at sikre en succesfuld implementering af vores AI-optimerede planlægningssoftware hos nye kommunale kunder og private hjemmeplejeaktører.
Du bliver vores nøgleperson i dialogen med kunden og arbejder tæt sammen med interne produkteksperter og eksterne partnere som KMD. Du leder samarbejdet, driver forandringsprocessen – og skaber de relationer, der gør forankringen mulig.
Din opgave er at facilitere forandringen med respekt for virkeligheden – og med blik for både detaljer og langsigtet værdi.
Dine opgaver
• Projektlede onboarding-forløb i samarbejde med kommunens/kundens ledelse og medarbejdere
• Tilrettelægge og facilitere workshops, træning og opfølgning – på tværs af faggrupper og niveauer
• Skabe ærlige og tillidsfulde relationer til kunder og samarbejdspartnere
• Sikre organisatorisk forankring af teknologien og opbakning til nye arbejdsgange
• Følge op på fremdrift, gevinster og kundetilfredshed
• Dokumentere erfaringer og omsætte dem til læring og forbedringer
• Bidrage til videreudvikling af vores implementeringskoncept og materialer
• Være tæt på kommunerne – også fysisk, når det giver mening.
Vi forestiller os, at du:
• Har erfaring med projektledelse og implementering – fx fra offentlig sektor, velfærdsteknologi eller konsulentbranchen
• Arbejder systematisk, og har erfaring med projektledelsessystemer.
• Kender de organisatoriske virkeligheder i kommunerne – og ved, hvad det kræver at skabe reel forandring
• Trives med både struktur og relationer – og har blik for, hvornår der skal lyttes, og hvornår der skal handles
• Kan lede mennesker - også selvom du ikke har formelt ledelsesansvar. Du tager ansvar for teamets og kundens succes og trives med at finde de bedste løsninger sammen med andre.
• Har lyst til at være en del af en startup med høje ambitioner og korte beslutningsveje
Hvad tilbyder vi?
• En nøglerolle i en skalerende softwarevirksomhed med høj integritet og stærk faglighed
• En hverdag med variation, ansvar og stor mening
• Tæt samarbejde med dedikerede kolleger og partnere – både tekniske og organisatoriske eksperter
• Fleksible rammer med høj grad af selvstændighed og tillid
• Et miljø hvor gode idéer hurtigt bliver til handling
• Et uformelt og ambitiøst team, der brænder for at forbedre velfærden ved hjælp af intelligent teknologi
📍 Arbejdssted: Vores kontor ligger i Aarhus, men det vigtigste er, at du er tæt på kunderne, når det gælder. Stillingen indebærer rejser rundt i Danmark.
Hvem er du?
Vi glæder os helt vildt til at høre hvem du er. Send din ansøgning og CV til hello@pondoo.ai hurtigst muligt. Vi afholder samtaler løbende.
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte direktør Gitte Sandlykke på gitte@pondoo.ai.
Pondoo er sat i verden for at sikre, at tiden i hjemmeplejen bruges på det, der virkelig tæller: omsorg.
Vi udvikler en intuitiv og skalerbar løsning, der understøtter både den daglige planlægning og de langsigtede, datadrevne beslutninger. Vores software bliver til i tæt samarbejde med kommuner og medarbejdere i hjemmeplejen. Pondoo er en startup i vækst med stærke partnerskaber, høj faglighed og ambitionen om at gøre en reel forskel i velfærden. Kom med på rejsen.