Det spurgte vi om i Norddjurs Kommunes hjemmepleje, da vi tidligere på året var samlet til opstartsworkshop på det pilotforløb, der skal føre til lanceringen af Pondoo’s besøgsplanlægningsløsning til hjemmeplejeområdet.
Det var der mange bud på blandt deltagerne, der bestod af ledere, planlæggere og udførende hjemmehjælpere.
STORE smil fra borgere og kolleger stod meget højt på listen for alle.
Derudover, opleves det som en god dag, når...
Der er personale nok til at levere alle ydelser.
Der er få eller ingen sygemeldinger
Når planerne går op
Når køretiden passer
Når vi mødes og samarbejder om planlægningen
Og når alle – både borgere og medarbejdere – oplever, at planlægningen tager hensyn til dem.
Desværre skal der ikke meget til for at hverdagen ser anderledes ud.
Når planlægningen rammes af sygemeldinger, aflysninger eller akutte hensyn medfører det tidspres og prioriteringer, som stiller store krav til teamets og planlæggernes evne til at overskue utallige variable for at besøgsplanen igen kan gå op.
Lyder det bekendt?
Det gælder nemlig ikke kun i Norddjurs Kommune.
Heldigvis kan teknologien hjælpe. Og det er præcis derfor Pondoo er sat i verden.
Vi udvikler en løsning, der ved hjælp af avancerede algoritmer kan sammensætte den optimale besøgsplan baseret på tilgængelige kompetencer, ledelsens målsætninger og individuelle hensyn.
2 Pilotkommuner
Norddjurs Kommune er sammen med Lemvig Kommune involveret som pilotkommuner. Medarbejdere på tværs af funktioner i kommunernes hjemmepleje bidrager aktivt til den færdige udvikling af Pondoo’s AI-assisterede planlægningsløsning til ruteplanlægning i hjemmeplejen.
I pilotsamarbejdet følger vi de 2 kommuner tæt for at sikre, at planlægningsløsningen ikke bare er effektiv, men også bliver tilpasset den menneskelige dimension af plejen.
Vi oplever et kæmpe engagement blandt alle de involverede medarbejdere i Norddjurs og Lemvig kommune og vi er meget taknemmelige for deres bidrag til både forandring og forbedring til gavn for mange.
Tusind tak til hjemmeplejen i Norddjurs og Lemvig Kommune!
Stof til eftertanke:
Comentarios