Pondoo søger
Konsulentchef
Vi søger en erfaren Konsulentchef / Head of Consulting & Implementation
Hos Pondoo udvikler vi teknologi, der hjælper kommuner med at planlægge hjemmeplejen smartere. Vores løsning kombinerer data, algoritmer og faglig viden for at skabe bedre planlægning, højere kontinuitet og bedre arbejdsvilkår for medarbejderne.
Virksomheden vokser, og vi søger nu en Konsulentchef, der kan lede og udvikle vores implementerings- og konsulentområde.
Rollen
Du får ansvar for at sikre succesfuld implementering hos kommuner og for at videreudvikle de metoder og konsulentydelser, der understøtter brugen af og værdiskabelse omkring Pondoo's nuværende og fremtidige planlægningsløsninger.
Du får budget- og resultatansvar for implementerings- og konsulentområdet, herunder bemanding, kapacitetsplanlægning og udvikling af uddannelsesforløb og konsulentydelser.
Dine hovedopgaver
-
Ledelse af konsulentområdet
-
Udvikling og levering af konsulentydelser
-
Implementering & Forandringsledelse
-
Analyse og værdirealisering
Din profil
Vi forestiller os, at du:
-
Har erfaring med implementering af digitale løsninger
-
Har arbejdet med kommuner eller velfærdsteknologi
-
Har erfaring med projektledelse og konsulentydelser
-
Har en analytisk tilgang og interesse for data & ledelsesinformation
-
Kan lede og udvikle teams
-
Tænker konceptuelt og arbejder med skalerbare metoder
Hvad du får hos Pondoo
Hos Pondoo bliver du en central del af en virksomhed i vækst, der arbejder for at styrke den kommunale drift gennem teknologi og faglig indsigt.
Du får mulighed for at:
-
Videreudvikle et forretningsområde
-
Arbejde tæt sammen med kommuner over hele landet
-
Kombinere teknologi, organisation og ledelse
-
Være med til at forme hvordan kommuner arbejder med datadrevet planlægning
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte direktør Gitte Sandlykke på hello@pondoo.ai
Pondoo er sat i verden for at sikre, at tiden i hjemmeplejen bruges på det, der virkelig tæller: omsorg.
Vi udvikler en intuitiv og skalerbar løsning, der understøtter både den daglige planlægning og de langsigtede, datadrevne beslutninger. Vores software bliver til i tæt samarbejde med kommuner og medarbejdere i hjemmeplejen. Pondoo er en startup i vækst med stærke partnerskaber, høj faglighed og ambitionen om at gøre en reel forskel i velfærden. Kom med på rejsen.
Læs mere om teamet bag Pondoo, og hvordan medierne omtaler vores bidrag til omsorgsområdet.
Send din ansøgning til hello@pondoo.ai snarest muligt. Vi afholder løbende samtaler.